Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Planter og krukker

Hos Erantis elsker vi de grønne planter - vækster, som bringer frodighed og personlighed ind i vores stuer og øvrige rum i boligen. Særlig skønne synes vi om de "nemme sukkulenter. Dem får vi altid fra vor danske gartner, Højbo Blomster, som har et stort udvalg gennem hele året. Sukkulenter er planter der tåler den stærke sol, og derfor er ideelle hen over sommeren og sensommeren. I vinterperiodens 3 måneder er udvalget helt naturligt mindre, da sukkulenter ikke tåler for megen kulde og fugt. I vinterperioden har vi i stedet alle de skønne løgvækster, ligeledes fra Højbo Blomster, ligesom kameliablomsten i vintersæsonen findes i rigt udvalg. Det er nemlig planter, som er glade for kulde.

Gennem alle årets måneder veksler vi mellem skønne øvrige planter og orkideer til vindueskarmene. Vort øvrige udvalg vil løbende blive fotograferet ind på denne site, så du kan holde dig orienteret.

Herudover har vi stort udvalg til udendørskrukkerne og stauder og buske til haven. Helt naturligt masser af løgvækster i forårsmånederne, fra økologiske krydderurter fra det danske gartneri, Håndværksgartneren - typisk i hele maj - stauder over hele sommeren og sensommeren. Vinterperioden har vi godt udvalg af buske og træer, som buksbom, ærlige taks, thuja, opstammede enebærtræer og specielle gransorter.

For Erantis har det stor betydning at alle planter, løgvækster, udendørs stauder m.m. er dansk produceret med omsorg for vor miljø og natur. Vi er derfor særligt stolte over at kunne oplyse, at ca. 80% af planterne indkøbes hos vores dygtige danske gartnere.

Plante i smuk krukke

Om vores planter og krukker

Vi hjælper gerne med råd og vejledning om pasning af inde- og udendørs planter.

Vi har også masser af ideer til, hvordan du kan genbruge dine potter og blomstertilbehør hen over sæsonerne.

Billede af blomsterbuket med rosa pæoner, phlox og grønt

Buketter

Buketter til enhver lejlighed